Teamet

Lars Møllegaard Lauritzen

Partner, Senior Management Consultant
e-mail: lml@nexumconsulting.dk
Telefon: +45 5361 9423
LinkedIn: Lars Møllegaard Lauritzen | LinkedIn

Lars har gennem knap 20 år arbejdet i både det private og offentlige og har bred erfaring inden for projektledelse, IT-service management og forandringsledelse. Hans indsigt sikrer, at opgaveløsningen ikke blot bliver gennemført effektivt, men også tager højde for de organisatoriske rammer og en holdbar forankring af leverancerne.
Lars’ ledelsesstil er præget af struktur, klar kommunikation og handlekraft, hvilket er formet af hans fem år i forsvaret. Han sætter en tydelig retning, sikrer disciplineret eksekvering og skaber samtidig en kultur, hvor ansvar og beslutningskompetence ligger hos dem, der er tættest på opgaven. Hans evne til at bevare overblikket i pressede situationer og hurtigt analysere komplekse problemstillinger gør ham i stand til at sikre effektive løsninger – uden at miste fokus på de strategiske mål. Dette har resulteret i, at han ofte får anerkendelse for at kunne skabe fremdrift, samtidig med at han opbygger tillid og samarbejde på tværs af organisationer.
Med en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.dat har Lars en solid forståelse af samspillet mellem økonomifunktionerne, IT-afdelingen og den organisatoriske kontekst. Denne viden gør ham i stand til at bygge bro mellem tekniske løsninger og forretningsmæssige behov, hvilket er afgørende for succesfuld implementering og forankring af IT- og forandringsprojekter.
Lars har mange års erfaring som underviser inden for projektledelse og IT-service management og har certificeringer som PRINCE2 Approved Trainer, ITIL V3 Expert og TIPA Lead Assessor. Hans undervisningsstil kombinerer teori med praktiske eksempler, hvilket gør ham i stand til at formidle komplekse emner på en forståelig og anvendelig måde.
I fritiden er Lars passioneret omkring løb og taekwondo. Han har gennemført flere maratonløb og elsker udfordringen i at presse sig selv både fysisk og mentalt over lange distancer. Inden for taekwondo kæmper han fortsat målrettet for at opnå det sorte bælte – en rejse, der både kræver disciplin, teknik og vedholdenhed. Han træner sammen med sin 15-årige søn, som for længst har overhalet ham på både teknik og smidighed.

Jens Christensen

Partner, Senior Management Consultant
e-mail: jc@nexumconsulting.dk
Telefon: +45 2075 9420
LinkedIn: Jens Christensen | LinkedIn

Jens har gennem de sidste 20+ år arbejdet i en lang række brancher i mange forskellige typer af opgaver og roller. Denne mangfoldighed har givet Jens en meget stor erfaring fra både linje- og støttefunktioner til en lang række både klassiske og agile rådgivnings- og eksekveringsroller. Indsigten bruger Jens til at sikre, at hans opgaveløsning ikke kun kommer i mål, men at leverancerne også tager hensyn til opgaveløsningens organisatoriske rammer og forankring.
Ledelsesmæssigt har Jens en inkluderende stil, hvor han naturligt coacher, faciliterer og uddelegerer så meget beslutningskraft til hvor viden og opgaverne naturligt er og bliver løst.
Jens er god til at se helheder og systemer, som han bruger til hurtigt at etablere en referenceramme og overblik over opgaver, kritiske forhold og interessenter – der har resulteret i, at han flere gange har fået at vide, at han ”spiller kunden og styregrupper” god ifm. sin opgaveløsning.
Jens er særlig dygtig til at få etableret en stærk eksekveringskraft – under hensyntagen til organisationens øvrige opgaver og opnår hurtigt tillid fra styregruppeformand og ledelsesniveau til driftsmedarbejder via sin rolige, inkluderende og nærværende facon.
I fritiden hygger Jens sig med sine unger, kæreste, hund, sit gamle hus, og sin store hobby, som er at køre Mountain Bike i de Nordsjællandske skove.

Ole Bay

Partner, Senior Management Consultant
e-mail: ob@nexumconsulting.dk
Telefon: +45 2094 7074
LinkedIn: Ole Bay | LinkedIn

Ole har mere end 20 års erfaring som konsulent, projektleder og leder, med fokus på teknologi, forretningsudvikling og forandringer. Han har altid arbejdet kommercielt med ledelse af projekter og programmer, og med mennesker og organisationer i forandring. Han har erfaring og kompetencer indenfor anskaffelser, teknologisk integration, IT, cybersikkerhed, certificering, Business Support funktioner, samt strategiske forandringer og NM&A. Oles ledelsesstil er samlende og fremadtænkende. Han arbejder struktureret og dybdegående med analyser og rapportering, der giver overblik, og med eksekvering af planer, der sikrer effektivitet og fremdrift. Han er analytisk og vedholdende, og gennemskuer hurtigt komplekse problemstillinger og mønstre. Han får ofte som feedback, at han skaber tillid, sammenhæng og følgeskab, og har en særlig evne til at få nødlidte eller komplekse projekter til at lykkes på trods. Ole har også en baggrund i forsvaret og er veteran fra internationale missioner på Balkan. Han er aktiv som kaptajn af reserven og bruger tid på øvelser i ind- og udland. I sin fritid går Ole på jagt med sine sønner, og nyder sommerhus og udeliv med hustru, børn og hund.

Agnes Toftager

Marketing og Back Office
e-mail: at@nexumconsulting.dk
Telefon: +45 2556 7726
LinkedIn: Agnes Toftager | LinkedIn

Agnes studerer Markedsføringsøkonomi på Cphbusiness, og har tidligere studeret Interkulturel Markedsføringskommunikation på CBS, og har herfra opbygget en solid forståelse for markedsføring, forbrugeradfærd og strategisk kommunikation.
Gennem sit studie har hun indsigt i, hvordan virksomheder skaber værdi gennem markedsføring, og hvordan data og strategi spiller sammen for at opnå forretningsmæssige mål.
Agnes vil assistere i arbejdet med konsulentrelationer, herunder optimering og opdatering af CV’er for at sikre den bedst mulige præsentation af kompetencer. Derudover vil hun bidrage til at styrke Nexums markedsføringsprofil gennem målrettet opdatering og vedligeholdelse af både LinkedIn og virksomhedens hjemmeside.
Ved siden af sit studie og sit arbejde hos Nexum tilbringer hun sin fritid med familie og venner samt en del tid på træning. Udover det, står den gerne på rejser og på at få en masse nye oplevelser.