Interforce

POLITIK FOR NEXUM’S MEDARBEJDERE I RESERVESTYRKEN

NEXUM Consulting Group ApS ønsker at støtte op om de medarbejdere, der
bidrager til Danmarks militære og beredskabsmæssige sikkerhed
(Reservestyrken). NEXUM er derfor støttevirksomhed i InterForce og har
underskrevet den gældende støtteerklæring.
 
Reservestyrken i Danmark består af frivillige i Hjemmeværnet og
reservister (forhenværende soldater), der har tegnet kontrakt med
Forsvaret eller Hjemmeværnet. Dertil er der frivillige i
Kystredningstjenesten og Beredskabsstyrelsen.
 
Reservister/frivillige opnår gennem deres militære tjeneste og
træning mange færdigheder, som kan overføres til arbejdspladsen.
NEXUM ønsker derfor at give reservister og frivillige 5 dages fri med
løn til deltagelse i aktiviteter forbundet med tjeneste i
Reservestyrken.