Er du klar til at gøre en forskel i et nyopstartet managementkonsulenthus med ambitioner om at sætte standarden for rådgivning inden for projektledelse, PMO, IT-procesoptimering og compliance? Nexum Consulting er i vækst, og vi leder efter dedikerede medarbejdere, der vil være med til at skabe fremtidens løsninger for vores kunder.
Vi søger pt. 3 Senior konsulenter til fastansættelse med ekspertise inden for ét eller flere af følgende områder:
- Projekt- og programledelse: Erfaring i at drive komplekse projekter/programmer i både klassiske og hybride setups, gerne med certificeringer som PRINCE2, PRINCE2 Agile, MSP eller SAFe.
- PMO: Erfaring med etablering, drift og videreudvikling af både klassiske PMO og porteføljekontorer samt hybride af slagsen, der understøtter projekter og agile leveranceformer.
- IT-procesoptimering: Dybdegående forståelse af ITIL-rammeværket og erfaring i at implementere optimeringsinitiativer i organisationer.
- Compliance og sikkerhed: Indgående kendskab til certificeringer som ISO 27001 og praktisk erfaring med implementering og auditprocesser. Kendskab til DORA, NIS2 og GDPR er et stort plus.
- Rådgivning indenfor design og implementering af operating models, ledelses- og samarbejdsmodeller, leverandørstyring, modning af projektorganisationer samt optimering af samarbejde i en hybrid leveranceorganisation.
Vi forventer, at du kan nikke genkendende til flere eller alle nedenstående ord ift. hvordan dine kollegaer vil beskrive dig som person:
- Ordentlig
- Analytisk
- Vedholdende
- Nysgerrig
- Kreativ
- Pragmatisk
- Humoristisk
- En naturlig leder
…og at du ud over din vindende personlighed, også har noget du brænder for i din fritid.
Vi forventer derudover, at du har:
- Minimum 5 års erfaring inden for dit felt.
- Har gode referencer fra dine tidligere ansættelser og samarbejdspartnere.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab for opgaver.
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
- En naturlig flair for at rådgive og skabe værdi for kunder.
- Evner at konceptudvikle og formidle konsulentydelser via skrift og tale.
- Et brændende ønske om at udvikle NEXUM de kommende mange år i tæt samarbejde med dine kollegaer og virksomhedens samarbejdspartnere.
Hvad tilbyder vi?
- Mulighed for at være en del af en virksomhed i vækst med højt til loftet.
- Arbejde på spændende projekter hos vores kunder og udvikle din faglige profil.
- Et inkluderende og socialt arbejdsmiljø, hvor dine idéer og input bliver værdsat.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for personlig og faglig udvikling.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til info@nexumconsulting.dk og husk at angive, hvilken stilling du søger i emnefeltet.
Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at lære dig at kende!
